MILJØ
VI TÆNKER PÅ VORES OMGIVELSER - det er sund fornuft!

POSTILLONEN søger at påvirke miljøet mindst muligt, bla. ved til stadighed at opretholde den nyeste, mest moderne og mest alsidige vognpark, og at udnytte den bedst muligt gennem optimal disponering og optimale arbejdsforhold for vore chauffører.

Vi har således mulighed for altid at stille den helt optimale bilstørrelse til rådighed, og vore veluddannede chauffører har, godt støttet af disponeringen og den avancerede navigation, optimale muligheder for at udføre transporten på den mest hensigtsmæssige måde til gavn for alle - og herunder naturligvis også miljøet.

    

Vi har gennem vores daglige arbejde løbende iværksat tiltag til gavn for miljøet. Ikke for at kunne fremvise et stykke "guldrandet" papir, men simpelthen fordi det er almindelig sund fornuft! Vi opnår - udover en "ren" samvittighed - en ikke ubetydelig økonomisk gevinst ved at udnytte vore ressourcer optimalt. Dette er til gavn for vore kunder - og i sidste ende for os. Og det er med til at sikre konkurrencedygtigheden og virksomhedens fortsatte eksistens.

På visse områder er den mest miljøvenlige løsning økonomisk neutral, og her er det rart at have overblikket til at vælge fornuftigt. Og selv i de situationer hvor miljøbevidsthed koster penge, er der en tilfredsstillelse i at kunne sige: "også her er vi de bedste…"

Er du interesseret i at læse mere om vore tiltag, kan du hente Miljørapport for Postillonen.pdf.



POSTILLONEN På den grønne gren


ProCreator v4.9.2 | Content Management System